JAN NEIIENDAM
Jan Neiiendam er vicedirektør i Producentforeningen og bestyrelsesformand for Interactive Danmark, (interesseorganisation for den danske spilbranche).
Tommy Thore Ipsen har inviteret ham til en samtale om, hvad den danske spil- og filmindustri kan vinde ved et tættere samarbejde.
THI: Hvad er forskellen på film og spilbranchen?
JN: Filmbranchen er en smuk men ældre dame, der har været i gang i over 100 år. Det betyder jo, at der er en masse kendte faktorer, der handler om, hvordan man ser en film, hvordan man laver en film, hvor lang en film skal være og hvordan produktionsmetoderne ser ud. Man kender de forskellige jobtyper, der knytter sig til at lave en film.
Sammenlignet med film er spil stadig en teenager.
Sammenlignet med film er spil stadig en teenager. Spil er kendetegnet ved, at det eneste konstante er forandring. Det betyder, at der i spilbranchen er få faste strukturer for, hvordan man producerer og det er også svært at sige, hvad et spil egentlig er. For bare få år siden var der ikke mobiler og tablets, så dét, at der hele tiden kommer nye forbrugerenheder og platforme gør, at spilmediet får nye former hele tiden.
Det er nogle af de udgangspunkter, man bliver nødt til at have i mente, når man taler om, hvordan de to brancher kan arbejde sammen. Filmbranchen har nogle effektive måder at producere på, men spilbranchen har til gengæld masser af innovationskraft.
Lego og Starwars-eksemplet
Kan du give et bud på, hvordan film og spilbranchen kunne blive bedre til at samarbejde om at lave Story Worlds?
Lego er for eksemplet et referenceeksempel, der har haft sit udgangspunkt i klodserne, og derfra har de kunne lave spillefilm, tv-serier, brætspil og tøj. I hele udfoldelsen af universet, er de gået forrest ved at samarbejde med andre, som eksempelvis George Lucas og Star Wars. De fik faktisk knækket koden således, at det ikke bare blev et Star Wars-spil med Lego, men faktisk en storytelling-øvelse, hvor man gik ind i Star Wars-universet, men det var en Lego-oplevelse, man havde derinde.
Hvis det skal involveres i en mytologi eller et univers, er man nødt til at sikre sig, at det er bygget op og installeret i folks hoveder.
Det er de store pengepunge, der mødes og får det til at lykkes, men det er formentlig noget af det samme, man skal kigge efter, når man skal tænke i det små. Der er nødt til at være en form for kritisk masse, som kender til en film eller spil. Hvis det skal involveres i en mytologi eller et univers, er man nødt til at sikre sig, at det er bygget op og installeret i folks hoveder.
Vi har jo også de virale fænomener. De kan være skabt kommercielt og ikke-kommercielt, og det kan også bare være en musiker, der sidder med sin guitar, og pludselig har ramt hele internettet. Jeg tænker i hvert fald, at der er muligheder, som man ikke behøver at have Legos pengepung for at gribe?
Det er rigtigt. Men en af de udfordringer, jeg ofte ser er, at folk har en enormt kort attentionspan, når det drejer sig om virale fænomener. For et par år siden så vi, hvordan Icebucket challenge, en sag der støtter mennesker med sygdommen ALS, gik viralt.
Fænomenet gav en enorm opmærksomhed og en masse penge til den her sag. Det var ud over det hele på de sociale medier i en periode, og så var det ligesom overstået. Derfor skal man kunne formå at bygge sin kommunikation op, så man tager folk videre til det næste skridt.
Nu er ALS jo et ret alvorligt tema, men i en anden kontekst kan man forestille sig at bringe et spil på banen, når folk allerede har involveret sig i sagen. Derfra kan man så bringe spillerne videre til den næste oplevelse. Det er dog dér, hvor den lille udvikler med begrænsede ressourcer kan have svært ved at tænke alt i gennem og udvikle en masterplan for, hvordan sådan et koncept skal arbejdes igennem.
Men det er vejen. Man må have en plan for at kunne sige, hvad det er for nogle typer samarbejder, der skal opnås. Man skal være superdygtig til at samarbejde, og det er også derfor, vi hos Producentforeningen glæder os over, at spilbranchen, som udgangspunkt, er interesserede i at samarbejde med filmbranchen.
Kunsten er så at finde ud af, hvordan man får åbnet op for de rigtige typer samarbejde, og hvordan man undgår at bruge for mange ressourcer på at lære hinanden at kende.
Kunsten er så at finde ud af, hvordan man får åbnet op for de rigtige typer samarbejde, og hvordan man undgår at bruge for mange ressourcer på at lære hinanden at kende. Det er også utrolig vigtigt, at folk er fokuserede omkring det samme mål. Noget vi fokuserer meget på i vores rådgivninger lige nu er, hvilke værktøjer vi kan bruge til hurtigt at identificere, om to mennesker kan samarbejde. Derfor er man nødt til at bruge relativt mange kræfter på en shared vision og etablere en eksekveringsmulighed og en retning.
Det nødvendige samarbejde mellem film- og spilbranchen
Hvordan ser du nødvendigheden og perspektivet i et øget samarbejde mellem film og spilbranchen?
For mig at se, er nødvendigheden jo, at vi har at gøre med et marked, der er i vækst. Hvis man ser på det helt globalt, så vil verden underholdes. Og vi er faktisk vanvittigt gode til at underholde i Danmark. Det kan vi jo prale af i filmbranchen, tv-branchen, spilbranchen og i musikbranchen. Så hvorfor ikke gøre det noget mere, når vi alligevel snakker om, hvad vi skal leve af i fremtiden? Tilmed har vi en masse mennesker i det her land, der elsker at være kreative, og som har lyst til at slå deres kreativitet og passion løs. Så lad os da for pokker gøre noget ved det!
Der er jo ved at opstå nogle motorveje ude i verden, som vi slet ikke har øje på. App-Store og Google Store er jo kæmpemæssige motorveje af underholdning, som ikke koster noget. Vi skal ikke bruge Mærsk til at shippe det til Kina, vi skal ikke holde det på lager. Vi skal bare producere indhold.
Vi skal stille spørgsmålet for Danmark: Hvad er vores markedsandel inden for underholdning globalt? Hvad kunne Danmark i virkeligheden være som kraftcenter for underholdning? Men hvis vi vil det, tror jeg simpelthen, at vi må træffe en kollektiv beslutning om et fælles mål for at gøre det!
Disse motorveje, som App Store og Google Store, kunne også være interessante for filmbranchen at køre med på. Men for at blive set på disse motorveje, og ikke bare være en lille bil, der bliver mast mellem kæmpe lastbiler, er der vel en nødvendighed i at samarbejde omkring en vision. Så kan man køre derudaf sammen.
Vi er nødt til at etablere, hvordan man som instruktør fra filmbranchen kan møde nogen, som er ligemænd i forhold til at producere på nogle af de nye medietyper. Der
kan mødesteder som Spilbar eller Growing Games være med til at lave et media society. Det er i hvert fald det, Interactive Danmark ser et stort potentiale i. Lad os mødes med nogen i hvert vores netværk, som ikke normalt møder hinanden, og lad os skabe nogle rum med kritisk masse, der gerne vil lave noget nyt. Måske kommer der én udefra, der provokerer eller kommer med noget nyt omkring Virtual Reality, forretningsmodeller eller hvordan man samarbejder med Apple - noget som er helt fremmed, men som er en nødvendig viden for at bringe en produktion videre.
Jeg synes jo, at et medie som Virtual Reality simpelthen kræver både filmfolk og spilfolk. De nye medier kommer generelt til at kræve et samarbejde mellem folk fra både film og spilbranchen. Én ting er Virtual Reality, en anden ting er Augmented Reality, som jeg tror kommer til at revolutionere vores måde at opleve medier på. Det går så sindssygt stærkt.
Det vi er tilbage til er, at vi bliver nødt til at se på det her som en flerfaglig produktion. Grundlaget er, at det er en form for mesterlære. Når man går ind i en produktionstankegang, skal man have gjort sig nogle overvejelser omkring, hvad de nødvendige ressourcer er, og hvem man skal have med på sit hold. Hvem skal stå for teknologiunderstøttelsen, og hvem skal stå for eksekveringen af det grafiske og visuelle? Begge dele skal jo spille sammen. Hver gang man laver et nyt hold, taler vi om en form for grundforskning. Det er nye celler, der skal dannes. Og det kan kun blive understøttet, hvis vi har noget risikovillig kapital – både ud fra en kulturbetragtning, men også ud fra en erhvervsbetragtning. Det er den tillid man ser, de har i Canada og i Finland. De er nogle af de lande, der virkelig rykker i øjeblikket og får skabt nogle nye virksomheder, der er enormt værdiskabende for samfundet. Vi kan gøre det samme i Danmark hvis vi vil det!